Senest opdateret: 2026-09-07

    Vilkår og betingelser

    Vilkårene for at bruge Plandura. Vi har skrevet dem, så en ledergruppe kan læse dem uden en jurist ved bordet.

    Aftalen

    Aftalen indgås mellem din virksomhed og CXminds. Abonnementet giver virksomheden adgang til Plandura i det omfang, der fremgår af prissiden.

    Prøveperiode

    Nye virksomheder får en gratis prøveperiode på 30 dage med adgang til hele platformen. Prøveperioden starter, når virksomheden er oprettet.

    Vi opkræver ikke automatisk betaling ved prøveperiodens udløb. Vil I fortsætte, vælger I selv et abonnement.

    Abonnement og betaling

    • Prisen er pr. virksomhed og afhænger af antal ansatte i CVR-registret. Alle brugere i virksomheden er inkluderet.
    • Abonnementet betales forud pr. måned, medmindre andet er aftalt.
    • Strategikonsulenter bruger konsulentplatformen gratis. Det er kundevirksomheden, der har abonnementet på sit eget workspace.
    • Ændrer antallet af ansatte prisniveauet, justeres prisen fra næste betalingsperiode.

    Opsigelse

    I kan opsige abonnementet med virkning fra udløbet af den betalte periode. Adgangen til at oprette og redigere ophører, når abonnementet ophører; data kan hentes ud inden sletning.

    Jeres data

    Alt indhold I lægger i Plandura tilhører jer. Vi bruger det ikke til andet end at levere platformen, og vi bruger det ikke til at træne AI-modeller.

    Behandlingen af persondata er beskrevet i privatlivspolitikken og databehandleraftalen.

    Ansvarlig brug

    • Login er personligt og må ikke deles.
    • I må ikke bruge platformen til ulovligt indhold eller forsøge at omgå adgangskontrol.
    • I er ansvarlige for det indhold, I lægger op, herunder om I må behandle de personoplysninger, indholdet indeholder.

    Drift og support

    Vi arbejder for høj tilgængelighed, men platformen leveres uden garanti for uafbrudt drift. Planlagt vedligehold varsles, når det påvirker brugen.

    Support fås på sales@cxminds.dk.

    Ansvar

    Plandura er et beslutningsstøtteværktøj. Forslag fra AI er vejledende, og ansvaret for beslutninger ligger hos virksomheden.

    Vores erstatningsansvar er begrænset til det beløb, virksomheden har betalt for de seneste 12 måneders abonnement, og vi er ikke ansvarlige for indirekte tab, herunder driftstab og tabt fortjeneste.

    Ændringer og lovvalg

    Vi kan ændre vilkårene med rimeligt varsel. Væsentlige ændringer varsles i platformen eller på e-mail. Aftalen er underlagt dansk ret med de danske domstole som værneting.

    Relaterede sider